
Pressemeddelelse
Jordskred
Maskuline digte
Et feminint forsvar for maskulin sårbarhed
Det er historien om en mand, der langsomt genfinder fodfæstet efter at have været ude i et følelses- og identitetsmæssigt jordskred. Alba er som mange andre mænd vokset op med fordringen om, at en maskulin mand ikke viser sårbarhed. Det er denne maskuline tavshed og den moderne mands kamp for og med maskulin sårbarhed, Anne Kalhave Brostrøm giver en stemme. Hun er optaget af, hvad det vil sige at være en moderne mand. Den traditionelle fordring om, at mænd ikke må vise eller sætte ord på deres sårbarhed, er dybt problematisk. Det skaber en ubalance i mange parforhold og er faktisk meget undertrykkende. Hendes bog er derfor også et opgør med det, man kalder 'milence' eller masculine silence.
Bogen er skrevet i forfatterens karakteristiske, tætbarberede stil. Det er en æstetisk og sanselig bog, der appellerer taktilt og visuelt til elskere af godt boghåndværk. Simon Gatzwiller har skabt artwork til coveret, og Kia Hartelius har fotograferet.
Digtsamlingen udkom den 1. august 2021 på eget forlag og kan bestilles på akb@annekalhavebrostrom.dk med angivelse af navn, e-mailadresse, mobilnummer og adresse. Pris 239,- kr plus levering.